MIDTJYLLAND: Ingen tid til frokost eller toiletbesøg og en presset dag, som giver ondt i maven, når man kører hjem fra arbejde. Sådan lyder nogle af beskrivelserne fra sygeplejesker og læger, der overfor TV Midt-vest har fortalt om hverdagen på akutmodtagelsen på regionshospitalet i Gødstrup.
Nu har Arbejdstilsynet været på besøg for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på afdelingen, og her fandt man ingen overtrædelse af reglerne.
"Vi har på besøget ikke konstateret nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen", skriver tilsynet i sin besøgsrapport, som tv-stationen har fået aktindsigt i.
TV Midt-vest har tidligere fortalt om speciallæger, sygeplejersker og ambulancereddere, der har udtrykt kritik af arbejdsmiljøet på akutafdelingen på hospitalet, og de konsekvenser af travlhed, som de frygter.
I slutningen af januar fik et højt arbejdspres 95 sygeplejersker i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup til at sende et direkte brev til hospitalets ledelse.
I brevet beskriver sygeplejerskerne blandt andet, at man sidste år har set en stigning i antallet af sygemeldinger. Samtidig har de oplevet, at de har haft for travlt til at indberette de meldinger om utilsigtede hændelser, som loven kræver.
Arbejdstilsynet har dog brug for et ekstra tilsynsbesøg.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.