Kommunerne sprænger budgetterne på især to områder

Selv om kommunerne samlet brugte færre penge på service end budgetteret, var der markante overskridelser på socialområdet og i folkeskolen.

Selv om kommunerne i 2025 samlet set 1,5 mia. mindre på service, end de havde budgetteret med, dækker det over store forskelle mellem de enkelte velfærdsområder.

De områder, der især skiller sig ud med merforbrug, er det specialiserede socialområde. 

Kommunerne har brugt 7 procent mere end budgetteret på udsatte børn og unge, mens udgifterne på voksenhandicapområdet ligger 2,8 procent over budgettet.

På det specialiserede socialområde er budgetoverskridelserne ikke et nyt fænomen. 

Kommunerne har i flere år haft svært ved at styre udgifterne, og Kurt Houlberg pointerer blandt andet, at kommunerne efterlyser nye styringsredskaber, heriblandt en ny takstmodel, der kan give bedre mulighed for at styre udgifterne til botilbud, herunder private botilbud.

Også folkeskolen ligger over budget. Her har kommunerne brugt 1,5 procent mere, end de havde afsat.

Ifølge Kurt Houlberg hænger det blandt andet sammen med et stigende udgiftspres fra elever med særlige behov.

- På folkeskoleområdet er der også stigende pres på udgifterne, som følger af, at der er flere elever med særlige behov, som har brug for forskellige typer særlige tilbud, specialundervisning eller anden særlig støtte, siger han.

Dagtilbud og veje holder for

Mens socialområdet og folkeskolen trækker udgifterne op, er der andre områder, hvor kommunerne har brugt mindre end budgetteret.

Det gælder især dagtilbudsområdet, hvor kommunerne har brugt 2,4 procent mindre end budgetteret, og vejområdet, som ligger under budget med 2,8 procent.

Det er ifølge Kurt Houlberg et velkendt mønster, at der bliver holdt igen på nogle områder, når kommunerne forsøger at sikre, at den samlede økonomi ikke løber løbsk.

- Hvis økonomien presser på, og man er usikker på, om man kan overholde det samlede budget, så er vejområdet ofte et af de områder, der bliver holdt igen på, siger han.

Derudover ligger administration og sundhedsområdet også under budget, men her er afvigelserne procentuelt mindre.

Et mere sammensat ældreområde

På ældreområdet ser regnskaberne umiddelbart ud til at ramme budgettet, men billedet er mere sammensat, forklarer Kurt Houlberg.

Når de kommunale regnskaber sammenlignes med de oprindelige budgetter, “flugter de totalt”, siger han.

Men tallene er ikke opgavekorrigerede og tager derfor ikke højde for, at kommunerne fra juli fik nye opgaver og flere penge som følge af ældrereformen.

Derfor kan det ifølge Kurt Houlberg dække over, at kommunerne “formodentlig ikke har brugt de budgetter, som de oprindeligt lagde”, men til gengæld har brugt nogle af de nye midler fra reformen.

- Så i praksis har kommunerne også haft et mindreforbrug på ældreområdet i forhold til det, de oprindeligt forventede at bruge, siger han.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/kommunerne-spraenger-budgetterne-paa-isaer-to-omraader

GDPR