Operationsstuer på nyt supersygehus er til fare for patienterne

KORT NYT
29. APR 2026 13.28

NORDJYLLAND: Et luftrensningsanlæg på det nye supersygehus i Aalborg larmer så meget, at høreværn er påkrævet på operationsstuerne. Ifølge sygeplejerske og tillidsrepræsentant på operationsafdelingen Kristina Hjortshøj generer larmen de ansatte, og i sidste ende kan det potentielt have fatale konsekvenser for patienterne. Det skriver TV2 Nord.

- Det er svært at tale sammen, hvis der kommer en uforudset blødning, eller anæstesien skal have stabiliseret patienten, siger Kristina Hjortshøj og fortæller, at det særligt er de tidspunkter, der kan have fatale konsekvenser, hvis ikke man kan høre hinanden.

Søren Hjortshøj, der er lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, anerkender at støjen er en arbejdsmiljøudfordring. Han fortæller videre, at man siden overtagelsen af de nye stuer har kigget på forskellige løsninger, så man kan afhjælpe problemet, og han forventer, at personalet snart kan lægge høreværnet fra sig.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/operationsstuer-paa-nyt-supersygehus-er-til-fare-for-patienterne

GDPR