Mere end tre ud af fire speciallæger tæt på pension vil gerne blive i jobbet på nedsat tid. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Lægeforeningen blandt erhvervsaktive læger på 60 år og derover. Men det såkaldte speciallægeloft kan presse dem ud af sundhedsvæsenet, advarer Lægeforeningen og Overlægeforeningen i Dagens Medicin.
Læger har gentagne gange advaret om det speciallægeloft, der blev indført med forårsaftalen i 2025 for at flytte læger fra store til mindre hospitaler. Men fordi loftet tæller antal læger og ikke arbejdstid, kan det ramme deltidsansatte på samme måde som fuldtidsansatte. Regeringen og Danske Regioner har aftalt at evaluere ordningen, altså ansættelsesloftet, i løbet af foråret.
- Måske giver det mening på papiret, men det gør det altså ikke i virkeligheden ude på hospitalerne. Vi oplever i stigende grad, at regnearkstilgangen spænder ben for, at erfarne speciallæger, der nærmer sig pensionsalderen, kan fortsætte i deres job. Og det går i sidste ende ud over patienterne, siger Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger (FAS).
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












