Forældre til børn med en diagnose skal vurdere mødet med psykiatrien

Når et barn får en psykiatrisk diagnose, påvirker det hele familien. Mange gennemgår et svært forløb med psykiatri, kommune og skole. Nu bliver forældre i hele landet spurgt om deres oplevelser med et system, der er ramt af blandt andet lange ventetider.

I disse dage får omkring 84.000 forældre eller værger til børn og unge mellem 6 og 17 år med en psykiatrisk diagnose et spørgeskema via digital post. Her bliver de bedt om at vurdere deres erfaringer med blandt andet udredning, behandling og samarbejdet med myndighederne.

Undersøgelsen kaldet "Sammen om Barnet" er den første landsdækkende kortlægning af forældres oplevelser på tværs af hele forløbet.

Det fortæller seniorforsker Anne Gulbech Ording fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitetshospital.

- Mange familier går gennem en krævende periode med lang ventetid og kontakt til flere forskellige myndigheder, før de får den rette hjælp og støtte. Vi har brug for mere viden for at kunne skabe bedre forløb for børnene og deres familier, siger hun.

Bedre koordinering

Forældrenes svar skal bruges til at belyse, hvor indsatsen fungerer, og hvor den bryder sammen. Ambitionen er at skabe bedre koordinering mellem psykiatri, kommune og skole, så hjælpen bliver mere sammenhængende og bedre tilpasset familiernes behov.

- Det overordnede formål er at få et samlet billede af barnets forløb og den situation, som familierne står i, forklarer ph.d.-studerende Annesofie Løvdahl Hansen, der også er en del af projektet.

- Vi ved, at manglende eller forsinket støtte kan have konsekvenser både for barnets trivsel og udvikling samt for familiens samlede situation.

Derfor er der behov for mere viden om forældrenes erfaringer i mødet med systemet.

- Tidligere undersøgelser viser, at svarprocenten i den her målgruppe ligger på omkring ti procent. Jo flere svar, jo bedre. Men 8000-9000 besvarelser vil være et solidt grundlag, siger hun.

Der vil være forældre, som er sværere at nå end andre. Men forskerne vil forsøge at få så mange besvarelser som muligt ved at sende påmindelser og skabe opmærksomhed om undersøgelsen. Svarene fra forældrene bliver behandlet som fortrolige data og udelukkende brugt til forskning og statistik, hvor forældre, børn og familier er anonyme.

- Vi indsamler svar frem til slutningen af maj, hvorefter vi går i gang med de statistiske analyser over sommeren og efteråret, siger seniorforsker Anne Gulbech Ording.

Lang ventetid kan have konsekvenser

Børne- og ungdomspsykiatrien har i flere år været under massivt pres. Antallet af børn og unge, der henvises til udredning, er steget markant. Mange steder er ventetiderne lange.

Ifølge Psykiatrifonden viser tal fra Sundhedsdatabanken, at den gennemsnitlige ventetid i 2025 var 163 dage, selv om loven giver børn og unge ret til udredning inden for 30 dage.

Det har konsekvenser, at børn og unge venter alt for længe i uvished, mener Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold.

- Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker, udtalte hun, i forbindelse med at tallene blev publiceret i marts.

Psykiatrien har også politisk fokus. Således har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange udtalt sig om udfordringerne.

I marts under valgkampen sagde hun i et interview med Politiken, at Socialdemokratiet ville bruge en milliard kroner på at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.

Den nye undersøgelse er en del af et femårigt partnerskabsprojekt kaldet "Bedst for os". Det støttes med op til 150 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og 30 millioner kroner af Det Obelske Familiefond.

/ritzau/