Flere voksne i udsatte positioner er i de senere år blevet en del af organiserede fodboldfællesskaber, hvor de tidligere stod udenfor.
Erfaringer fra et landsdækkende samarbejde mellem DBU og og foreninger, det såkaldte Ombold, viser, at fodbold kan være en stærk indgang til både sociale og aktive fællesskaber.
Det kræver dog, at indsatsen ikke overlades til tilfældigheder, men tænkes ind i klare strukturer og fælles løsninger, viser en evaluering.
Samarbejde og klare rammer skaber resultater
Målgruppen omfatter blandt andet mennesker med erfaringer med hjemløshed, misbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. For mange handler deltagelsen ikke kun om fysisk aktivitet, men om at finde en stabil hverdag og et sted at høre til.
Resultaterne viser, at flere nu deltager i lokale klubber frem for i særskilte tilbud, og at aktiviteterne i mange tilfælde fortsætter efter de oprindelige projekter er afsluttet.
Samtidig peger erfaringerne på, at inklusion ikke sker af sig selv. Det kræver tydelig rollefordeling, løbende koordinering og et tæt samarbejde mellem frivillige trænere og socialfaglige medarbejdere. Når flere aktører tager ansvar i fællesskab, øges sandsynligheden for, at fællesskabet bliver både bæredygtigt og åbent for dem, der ellers har svært ved at finde fodfæste i foreningslivet.
Hele evalueringen kan læses her.
AW
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













