MIDTJYLLAND: Lægerne på akutafdelingen på hospitalet i Gødstrup ved Herning er ikke alene om at være bekymrede for, at arbejdspresset på afdelingen går ud over patienterne. Det samme er sygeplejerskerne.
Det viser en støtteerklæring, som 95 sygeplejersker på afdelingen har sendt til hospitalsledelsen. Her fremhæver de blandt andet, at man ikke altid får indrapporteret fejl, de såkaldte utilsigtede hændelser, fordi der ikke er tid til det i arbejdstiden. Det skriver TV2 Midtvest.
"Vi finder det bekymrende og kritisabelt, at der ikke fra hospitalsledelsen vises lydhørhed og handling i forhold til de alvorlige bekymringer, som Akutafdelingens sygeplejersker og læger igennem flere år har italesat omkring arbejdsmiljøet, arbejdspresset og patienternes sikkerhed," skriver de blandt andet i brevet.
Akutafdelingens overlæger og speciallæger har tidligere råbt vagt i gevær om situationen på afdelingen, som blandt andet har betydet, at patienter har måttet vente i ambulancer på, at der blev plads til at modtage dem på akutafdelingen.
Regionens politikere og hospitalets ledelse har udtrykt forståelse for personalets bekymringer. Ledelsen har dog afvist, at de pressede forhold skulle have medført dødsfald, sådan som lægerne har fortalt. Efter lægernes opfattelse er ledelsens forståelse dog ikke større, end at der stadig er lagt op til at skære i bemandingen på afdelingen for at få budgetterne til at hænge sammen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.