GULDBORGSSUND: Kommende medlemmer af Guldborgsund Kommunes Teknik- Klima og Miljøudvalg René Christensen (M) og Annemette Schønberg Johnsen (SF) mener ikke, det er optimalt, at kommunen ikke reagerer på fagpersoners advarsler om skimmel, skriver TV2 Øst.
- Når vi bliver opmærksomme på, at der er sundhedsskadelige ejendomme, så skal vi gå ud og kontrollere, om det er korrekt, siger René Christensen (M).
Sagen handler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed i april og igen i oktober sendte to bekymringsbreve om sundhedsfarlig skimmelsvamp i to lejligheder i en ejendom i Nykøbing Falster. I brevene gjorde styrelsen kommunen opmærksom på dens pligt til at føre tilsyn med skimmelsvamp i bygninger og sikre, at forholdene ikke udgør en sundhedsrisiko.
Kommunaldirektør Søren Bonde har tidligere forklaret, at kommunen ikke reagerede på bekymringsbrevet fra april, fordi man vurderede, at brevet formentlig vedrørte en nabolejlighed til den bolig, sagen reelt handlede om. Her havde de i forvejen en sag kørende. Men heller ikke nu, hvor misforståelsen er blevet opklaret, vil kommunen handle:
- Vi opfordrer borgerne til at henvende sig til os, vi gør ikke mere, sagde kommunaldirektør Søren Bonde til TV2 ØST.
Guldborgsund Kommunes borgmester, Simon Hansen (S), har sagt nej til at lade sig interviewe om sagen. I stedet skriver han: "Jeg er tilfreds med kommunaldirektørens udtalelser og har ikke behov for yderligere kommentarer."
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








