dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

LLO kritiserer Guldborgsund for manglende handling i skimmelsag

LLO kritiserer Guldborgsund Kommune for ikke at reagere på en  bekymringsskrivelse om fugt og skimmel i en lejlighed i Nykøbing Falster.

GULDBORGSUND: Lejernes Landsorganisation (LLO) mener ikke, at Guldborgsund Kommune tager sin tilsynspligt alvorlig i tilstrækkelig grad i en sag om skimmelsvamp i en lejlighed. Det skriver TV2 Øst.

Sagen handler om en mere end et halvt år gammel bekymringsskrivelse til kommunen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser om alvorlige problemer med fugt og skimmel i et lejemål i Jernbanegade i Nykøbing Falster. Brevet byggede på en overlæges vurdering efter et hjemmebesøg, hvor der blev konstateret "betydelige problemer med fugt og skimmel".

Kommunen har ikke reageret på henvendelsen, fordi brevet ikke præciserer, hvilket lejemål i ejendommen der er tale om. 

- Jeg forstår ikke, at kommunen ikke tager sin tilsynspligt mere alvorligt og ikke reagerer, når de får nogle alvorlige henvendelser fra andre fagpersoner end lejerne selv, siger Anders Svendsen, der er chefjurist i LLO.

Tidligere har kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde overfor TV2 Øst afvist, at kommunen har handlet utilstrækkeligt. "Vi opfordrer borgeren til at rette henvendelse til os", udtalte Søren Bonde og bekræftede, at kommunen ikke tager initiativ, før beboerne selv henvender sig. 

Men den forklaring køber Anders Svendsen altså ikke: "Det er vigtigt at sige, den her tilsynspligt, man har som kommune, den gælder altså uanset om det er lejeren eller nogle andre, der henvender sig. Den er der uanset hvad," siger han.

ap

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/llo-kritiserer-guldborgsund-for-manglende-handling-i-skimmelsag

GDPR