GULDBORGSUND: Et bekymringsbrev fra Styrelsen for Patientsikkerhed om skimmelsvamp i en lejlighed i Nykøbing Falster blev sendt til Guldborgsund Kommune i april, men kommunen reagerede ikke. Brevet byggede på en overlæges vurdering efter et hjemmebesøg, hvor der blev konstateret "betydelige problemer med fugt og skimmel". Overlæge Niels Ebbehøj fra Arbejdsmedicinsk Afdeling ved Holbæk Sygehus siger, at lejligheden rummer "mere skimmelsvamp end godt er" og derfor bør renoveres, hvis den fortsat skal bruges til beboelse. Det skriver TV2 Øst.
Kommunen forklarer, at den troede, at brevet handlede om en anden lejlighed i samme opgang, i hvilken der allerede var en igangværende sag. "Da vi modtager det, er det ikke præciseret, om det er første til højre eller venstre. Vi formoder, at det er første til venstre," siger kommunaldirektør Søren Bonde. Han afviser samtidig, at kommunen har forvekslet adresserne, og påpeger, at styrelsen ikke præciserede, hvilken lejlighed henvendelsen vedrørte.
Men selv efter at sagen er blevet afklaret, vil kommunen ikke handle på egen hånd. "Vi opfordrer borgeren til at rette henvendelse til os", siger Søren Bonde og bekræfter, at kommunen ikke tager initiativ, før beboerne selv henvender sig. Udlejeren har ingen kommentarer til sagen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








