Hvornår skal fokus på livsforlængende behandling vige til fordel for at skabe en god sidste tid inden døden?
Det dilemma vil seniorforsker Amalie Martinus Hauge og forsker Didde Boisen Andersen dykke ned i på baggrund af to bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) på i alt 6,5 millioner kroner.
Udviklingen af nye behandlinger har nemlig gjort, at mange kræftramte mennesker har en forberedt levetid ift. tidligere. Men udviklingen betyder også, at sundhedsprofessionelle i højere grad skal tage stilling til, hvornår en god sidste tid er bedre end livsforlængelse.
Fordi der ikke findes en konkret formel på, hvornår behandling af uhelbredelig sygdom bør stoppes, bliver det i høj grad baseret på et fagligt skøn samt patientens og de pårørendes ønsker og behov. Men der er meget berøringsangst forbundet med sådan en samtale.
- Samtalen om liv og død er stadig et tabu, men er kun blevet mere nødvendig i takt med udviklingen af kostbare medicinske behandlinger og et stadigt mere presset sundhedsvæsen, hvor hver en krone i budgettet tæller, siger Amalie Martinus Hauge.
Lindrende behandling
Derudover har for få patienter med uhelbredelig sygdom adgang til lindrende behandling, som kunne have øget deres livskvalitet i den sidste tid.
- Det er helt afgørende, at patienter og sundhedsprofessionelle i højere grad tør tage ’den svære samtale’. Men for at det kan lykkes, er det nødvendigt, at vi bliver klogere på de faglige, organisatoriske og praktiske udfordringer, den nye opgave skaber for de sundhedsansatte, siger Amalie Martinus Hauge.
Projektet løber over de kommende fire år, og forskernes håb er at opnå viden, der både kan løfte adgangen til lindrende behandling, men også forbedre de tilbud, patienterne møder, inden døden nærmer sig.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.