
SJÆLLAND: Region Sjælland har netop afsluttet et udbud af ambulancedriften i regionen. I forbindelse med udbuddet besluttede regionsrådet at hjemtage en del af ambulancedriften, som derfor blev delt op i fire geografiske delområder. Hidtil har Falck stået for hele driften.
Falck kommer også til fortsat at køre i Region Sjælland. Fra februar 2024 skal selskabet således køre ambulancerne i de to delområder i Holbæk og Slagelse, mens regionen selv skal stå for ambulancedriften i de to øvrige delområder i Køge og Nykøbing F, oplyser regionen.
Beslutningen om at hjemtage en del af opgaven med ambulancedriften blev taget for at være med til at skabe mere konkurrence på ambulanceområdet. Regionsrådet havde på forhånd truffet beslutning om, at regionen selv ville stå for de paramedicinerbemandede akutbiler og bemandingen af akutlægebiler.
Bedre ambulancedækning
Udover Falck havde også PreMed budt ind på at løse opgaven. Som et resultat af den nye aftale bliver ambulancedækningen bedre. Bl.a. er der mulighed for at rekruttere flere nye ambulancebehandlerelever, nemlig op til otte pct. flere om året målt i forhold til det samlede antal årsværk i ambulancetjenesten.
- Med den nye ambulancetjeneste vil vi fra februar 2024 få endnu bedre kvalitet og en øget nærhed til borgeren. Der bliver etableret seks ekstra ambulancestationer i Region Sjælland og indsat mindst ti ekstra ambulanceenheder. Der bliver dermed i samarbejde med Falck tale om et stærkt øget beredskab, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
De nye kontrakter har en fleksibel løbetid – uden fast udløbsdato. Falck og Region Sjælland kan begge opsige kontrakten med tre års varsel, dog tidligst til kontraktophør den 1. februar 2030.
Aftalen er nu i en ti dages stand-still periode. Hvis der ikke kommer nogen indsigelser, vil kontrakten blive underskrevet inden nytår.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.