dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Politikere skal beslutte om borgere skal tilbydes PFAS-undersøgelse

Det skal besluttes, om 200 ansatte og borgere i Kvistgård skal tilbydes at få undersøgt, om de bliver udsat for PFAS fra pastvirksomheden Accoat.
22. MAR 2025 9.47

HOVEDSTADEN: Virksomheden Accoat har længe været diskuteret - blandt andet i Helsingør, hvor kommunen fx har pålagt virksomheden at kortlægge og afgrænse PFAS-forurening i både jorden og grundvandet ved flere af virksomhedens tidligere grunde.

Nu er Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Region Hovedstadens Miljøenhed er gået sammen om en undersøgelse, der skal afklare, om der sker PFAS-påvirkning af ansatte og naboer til plastvirksomheden, Accoat, via skorstenen. 

- Der er en masse borgere i Kvistgård, der er bekymrede for, om de går og bliver syge af røgen fra Accoats skorstene. Og jeg synes, det er rigtig godt, hvis vi kan få lavet en miljømedicinsk undersøgelse, der kan afklare, om de er særligt udsat for PFAS-påvirkning, siger Line Ervolder (K), der er formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.

Indånding af røg

Paula Hammer, læge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, ser også frem til at blive klogere på problemstillingen:

- Vi ved, at PFAS kan optages gennem mad og drikkevand, men det er uklart, om det samme gør sig gældende ved indånding af røg med PFAS. Det vil vi undersøge, siger hun. 

Med undersøgelsen ønsker man også at afklare, om PFAS-eksponering falder over afstand, det vil sige jo længere væk, man kommer fra skorstenen

19. marts blev sagen drøftet af Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg, der bakkede op om undersøgelsen. Næste skridt er, at sagen skal i forretningsudvalget 1. april og efterfølgende i regionsrådet 8. april.

Her skal regionens politikere endeligt beslutte, om de ønsker at sætte gang i og finansiere en borger-undersøgelse.

Baggrund

  • Helsingør Kommune har i november 2024 påbudt plastvirksomheden at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene.
  • Lige nu findes der ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten.
  • Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder, og som skal indgå i arbejdet med at lave grænseværdier for PFAS i røg.  

Kilde: Region Hovedstaden

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/politikere-skal-beslutte-om-borgere-skal-tilbydes-pfas-undersoegelse

GDPR