På Læsø serveres gratis skolemad - borgerforslag vil udbrede det til hele landet

LÆSØ: Midt på dagen samles elever, lærere og pædagoger på Læsø Skole for at spise frokost i kantinen. Maden er tilberedt af en lokal restauratør, og falder det varme måltid ikke i smag, så er der sat brød og pålæg frem på bordene.

Som den eneste af de 98 kommuner tilbyder Læsø Kommune gratis skolemad.

I resten af landet må eleverne have madpakke med hjemmefra, købe mad på skolen eller gå på gaden for at stille sulten, siger professor Bent Egberg Mikkelsen, Københavns Universitet.

- Læsø er unik, fordi det er det eneste sted, hvor maden er gratis, og hvor alle børn spiser den samme slags mad i fællesskab.

Madbod, levering, med i køkkenet eller medbragt madpakke

Mandag fremlægger han på en høring på Christiansborg et studie, der gør status over dansk skolemad anno 2024.

Ud over at fremhæve Kattegat-øen viser studiet, at seks ud af ti folkeskoler på landsplan tilbyder eleverne at købe mad.

Det spænder fra sandwich og grønt og frugt solgt fra madboder, til at eleverne laver varm mad til hinanden med en kok i skolekøkkenet. På andre skoler leveres maden fra et offentligt eller privat køkken.

Men kun cirka hver tiende elev benytter sig af muligheden på en gennemsnitlig dag, viser studiet.

Mange har i stedet madpakke med. Cirka hver femte ender i skraldespanden eller på bunden af tasken.

- Måske undværer eleverne frokost, eller de går uden for skolen for at købe noget, de kan spise, hvis de er gamle nok til at have tilladelse til det, siger Bent Egberg Mikkelsen.

Højere og rigere af gratis mad

Undersøgelser peger på, at gratis mad i skolen kan mere end at mætte. Indlæring, sundhed og videreuddannelse fremmes også.

For eksempel har et studie fra Sverige vist, at drenge og piger, der i 1960'erne deltog i et skolemåltidsprogram, blev højere, uddannede sig længere og tjente mere, end dem der ikke havde adgang til programmet.

Endnu er det for tidligt at måle effekten på Læsø Skoles 120 elever, siger borgmester Tobias Birch Johansen (V).

Men som far til tre børn på skolen oplever han, at eleverne kan lide maden, og at de er glade for at spise sammen på tværs af klassetrin.

- De smager stort set på alt, og tit bliver de overraskede over, hvad de kan lide. Der kan være noget, som de ikke er så vilde med, for eksempel fisk og sammenkogte retter, men tit ændrer det sig, når de smager det.

Også blandt forældrene er ordningen populær.

- Du kan hive rugbrød og spegepølse frem om aftenen, for du ved jo, at børnene allerede har fået et varmt måltid. På den måde har vi fået mere tid i hverdagen.

Ordningen, der har eksisteret i cirka halvandet år, koster kommunen omkring en million om året. De penge er givet godt ud, hvis elevernes trivsel vokser, sådan som kommunen forventer.

Både mens de er elever på skolen, men også senere i ungdommen, siger borgmesteren.

- Dårlig trivsel er noget af det allerdyreste. Det kræver rigtig mange pædagoger at rette op på.

Mangler stadig i vælge model

Hvis alle elever i Danmark skal tilbydes et gratis måltid om dagen, vil det ifølge professor Bent Egberg Mikkelsen koste omkring seks milliarder kroner om året.

Det er for tidligt at tage stilling til, hvordan det skal finansieres, siger Ida Auken, der er fødevareordfører for Socialdemokratiet og initiativtager til mandagens høring.

- I første omgang skal vi sørge for, at de forskellige modeller, der findes i kommunerne, stilles til rådighed for alle kommuner og skolebestyrelser.

Bent Egberg Mikkelsen er enig i, at det giver ikke mening at tale finansiering, før man har besluttet sig til, hvilken model man vil vælge.

Men på baggrund af sit eget og andre forskeres studier anbefaler han, at gratis skolemad bliver for alle.

/ritzau/mar