dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Det Nationale Sorgcenter er en landsdækkende nonprofitorganisation, der arbejder for, at sorg aldrig må ødelægge liv. Nu åbner de i Nordjylland.
Det Nationale Sorgcenter

Som første region tilbyder Nordjylland hjælp til voksne i sorg

Som det eneste sted i landet tilbyder Det Nationale Sorgcenter nu gratis, specialiseret psykologhjælp målrettet efterladte voksne i Nordjylland.
1. DEC 2025 7.23

NORDJYLLAND: Som den første region i landet kan voksne efterladte i Nordjylland nu få gratis, specialiseret psykologhjælp, når sorgen rammer. Med åbningen af Det Nationale Sorgcenters nye afdeling i Aalborg får flere end 200.000 nordjyder, der har mistet en nærtstående, adgang til et tilbud, som ikke tidligere har eksisteret i Danmark. Tilbuddet er statsligt finansieret og åbent, uanset hvem man har mistet.

Det Nationale Sorgcenter anslår, at omkring 2.000 nordjyder hvert år rammes af så alvorlige reaktioner, at de har behov for professionel behandling. Og med den nye afdeling får de nu adgang til psykologer med særlig ekspertise i sorg uden henvisning og uden betaling.

- For nogle kan sorgen sætte sig fast i særlig alvorlig grad, som gør, at der kan være brug for specialiseret psykologhjælp, fortæller Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter.

Med det nye tilbud får Nordjylland nu et samlet sorgberedskab for både børn, unge og voksne. Afdelingen i Aalborg tilbyder gratis psykologforløb, sorgcaféer, rådgivning og adgang til Sorglinjen for dem, der har brug for en samtale her og nu. 

- Centeret i Nordjylland er det første sted i Danmark, hvor vi tilbyder specialiseret psykologhjælp for så bred en gruppe af voksne. Det er et afgørende skridt mod, at ingen i Nordjylland får ødelagt deres liv af sorgen, fortæller Preben Engelbrekt.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/som-foerste-region-tilbyder-nordjylland-hjaelp-til-voksne-i-sorg

GDPR