Regioner ser tilbage på 20 år med fremskridt – afgående formand peger på uløste udfordringer

- I 20 år har regionerne truffet beslutninger, som har formet og forbedret, slog Anders Kühnau (S) fast i sin åbningstale til Regionernes Topmøde 2026.

Men selvom meget er opnået, står sundhedsvæsenet nu over for nye udfordringer – særligt mangel på læger og implementeringen af sundhedsreformen.

Topmødet markerede ikke blot, at Danske Regioner nu har eksisteret i 20 år – det blev også Anders Kühnaus sidste dag som formand for Danske Regioner og som medlem af regionsrådet i Midtjylland, efter han er blevet valgt ind i Folketinget.

Han lagde ikke skjul på, at dagen havde en særlig betydning og takkede kollegaer og medarbejdere for samarbejdet gennem årene – med en særlig hilsen til Mads Duedahl (V), som overtager formandsposten.

- Og Mads. Da du fyldte 40 for godt et år siden, takkede jeg dig for at være min wingman. Jeg synes, at vi to har formået at flyve i en velkoordineret formation. Vi har været under beskydning. Vi er gået i kamp sammen. Vi har haft fælles mål. Og vi har haft hinandens ryg. Tak for godt makkerskab!, sagde han.

Flere patienter – men også flere udfordringer

Ifølge den afgående formand har udviklingen i sundhedsvæsenet været markant.

- I dag kan vi behandle langt flere patienter. Ja, faktisk ser vi på hospitalerne i dag 1 mio. flere patienter om året end for 20 år siden. Vi behandler dem hurtigere og med en kvalitet, der kan måle sig med de bedste hospitaler i verden, sagde han.

Men udviklingen løser ikke alle problemer.

Der er stadig langt igen, lød det, og han pegede på sundhedsreformen, som nu skal føres ud i livet. Samtidig fremhævede han en central udfordring: mangel på praktiserende læger og speciallæger flere steder i landet.

- På papiret har alle danskere samme mulighed for at få lægehjælp. Men reelt ser det anderledes ud. I dag er der færrest læger, hvor der er flest syge. Det burde være omvendt.

Han pegede samtidig på det ansvar, regionerne har for at sikre bedre lægedækning.

Flere medarbejdere – men behovet er stadig stort

Anders Kühnau fremhævede, at flere medarbejdere er vendt tilbage til sundhedsvæsenet efter coronakrisen og sygeplejerskestrejken.

Men der er fortsat behov for at styrke bemandingen.

- Som arbejdsgivere vil vi derfor gerne sige til alle sygeplejersker, sosu-assistenter, speciallæger og kommende læger: Det er ofte dér, hvor man er mest savnet, at man gør den største forskel, sagde han.

Han understregede samtidig behovet for at gøre arbejdspladser uden for de store byer mere attraktive:

- Det kræver, at vi styrker uddannelsesmiljøer, arbejdspladser, forskning og karriereveje uden for de store byer. Så det er attraktivt, meningsfuldt og fagligt udviklende at arbejde dér, hvor behovet er størst.

Samarbejde bliver afgørende i sundhedsrådene

En central del af reformen er de nye sundhedsråd, hvor regioner og kommuner skal arbejde tættere sammen.

- Vi sidder ikke i sundhedsrådene med en regionskasket eller en kommunekasket. Vi har en fælles forpligtelse for alle borgerne i vores område, sagde han.

Ambitionen er et tættere samspil mellem det offentlige system og civilsamfundet:

- Det er i sundhedsrådene, vi bygger bro mellem frivilligheden, fællesskaberne og de professionelle indsatser. Her er et tæt og stærkt samarbejde afgørende.

Udviklingen uden for Danmark fylder også mere, lød det fra formanden.

Stigende medicinpriser og et øget fokus på beredskab stiller nye krav til sundhedsvæsenet.

- Vi skal forberede os på scenarier, der før virkede fuldstændigt urealistiske.

Det kræver, at sundhedsvæsenet opruster bredt – ikke kun på det klassiske sundhedsområde, men også i forhold til forsyning og infrastruktur.