dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Hospitalsfusion får navnet Midt- og Vestsjællands Hospital

KORT NYT
4. DEC 2025 9.35

SJÆLLAND: Efter en navnekampagne, hvor Region Sjælland modtog over 240 bidrag, får samlingen af Psykiatrien Region Sjælland og Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse i én fælles organisation navnet Midt- og Vestsjællands Hospital, oplyser regionen.

- Der er mange følelser forbundet med et navn. Med navnet Midt- og Vestsjællands Hospital vil vi skabe en tydelig identitet for et nyt hospital i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland, som samtidig integrerer psykiatri og somatik i hele det nuværende Region Sjælland i tæt samarbejde med de øvrige hospitaler, kommuner og almen praksis, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S).

Det nye Midt- og Vestsjællands Hospital får et optageområde på det somatiske område på 230.000 borgere – primært fra Næstved, Slagelse, Ringsted og Sorø kommuner. I forhold til den psykiatriske del dækker organisationen hele Region Sjælland. I 2024 havde hospitalet 109.151 akutte og 416.328 ambulante patientkontakter. Hospitalet får i alt 5.071 medarbejdere og 766 sengepladser.

 

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/hospitalsfusion-faar-navnet-midt-og-vestsjaellands-hospital

GDPR