SJÆLLAND: En glædelig nyhed er på vej til 7.100 patienter i Region Sjælland – de får nemlig mulighed for at blive udredt og behandlet hurtigere end forventet. Et mindreforbrug i 2025 betyder, at regionsrådet har besluttet at bruge regionens reservepulje på 25,5 millioner kroner til at nedbringe ventelister.
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) fortæller, at beslutningen er udtryk for et ønske om at handle, når økonomien giver muligheden:
- Nogle investeringer tager tid, men dette er en saltvandsindsprøjtning, hvor flere tusinde patienter kan mærke forskellen med det samme. Vi har politisk prioriteret at handle hurtigt og ansvarligt, og da vi kunne se, at der var lidt på kistebunden i slutningen af året, var det vigtigt for os at bruge dem på at gøre en forskel for denne gruppe patienter, siger hun.
Nedbringelsen af ventelister sker indenfor bl.a. følgende specialer: Tand-mund-kæbekirurgi, ortopædkirurgi, kardiologi, høreområdet og det billeddiagnostiske område i form af CT-, MR- og ultralydsscanninger. Pengene går til øget aktivitet internt på regionens egne sygehuse, men også til henvisning af patienter til Garantiklinikken og privathospitaler.
Almindeligvis får patienter en skriftlig indkaldelse, men fordi indsatsen sættes i gang med det samme, vil de forskellige afdelinger ringe direkte til patienterne.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








