VARDE: Fra 1. februar skal kræftpatienter, pårørende og efterladte i Varde Kommune ikke længere køre til Esbjerg eller Vejle for at modtage rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse, oplyser kommunen.
De kan i stedet møde op hos Frivillighuset i Varde, hvor der hver 14. dag vil være rådgivere til stede. Det nye tilbud er et supplement til det eksisterende kommunale tilbud til kræftramte og deres pårørende.
Rådgivningen i Frivillighuset er en forsøgsordning på foreløbig to år. Kræftens Bekæmpelse tilbyder hjælp og støtte over 40 geografiske steder i Danmark og arbejder for, at kræftramte ikke skal køre langt for at få den vigtige hjælp.
ka