Der er brug for endnu mere fokus på forebyggelse, og kommunerne spiller en helt central rolle, når det gælder danskernes sundhed. Sådan lyder det fra Sisse Marie Welling (SF), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet i en reaktion på Den Nationale Sundhedsprofil 2025, der blev offentliggjort tidligere i dag.
- Når vi taler om at fremme sundhed og forebygge sygdom, er kommunerne den vigtigste aktør – det er nemlig os, der er til stede i borgernes hverdag. Vi har unikke muligheder for at skabe sunde rammer i sundhedsplejen, dagtilbud, skolen, fritidstilbuddene, i boligområderne, på vores arbejdspladser, i byrummene og i naturen, siger Sisse Marie Welling.
Sundhedsprofilen giver endnu bedre data, som kan hjælpe med at sætte ind de steder, hvor der lokalt er brug for en ekstra indsats, mener hun.
- Vi laver fx nikotinfri arealer på kommunale arbejdspladser og rekreative områder. Og vi skaber rammer, som gør, at flere unge bliver og forbliver aktive i foreningslivet. Stærke fællesskaber er nemlig en af nøglerne til at forebygge mistrivsel og unges brug af rusmidler, lyder det.
KL-udvalgsformanden håber, at en kommende folkesundhedslov giver kommunerne mere handlefrihed lokalt uden at detailstyre.
- Alt det, der ikke kræver en højt specialiseret behandling på et hospital, har gavn af at foregå lokalt. For her kender vi det lokale organisationsliv, vi kender skolerne, vi kender borgerne, og vi kender de bydele, hvor udfordringerne er størst, og hvor der er brug for mere støtte og samarbejde med civilsamfundet, siger Sisse Marie Welling.
Hun tilføjer, at der også er brug for, at staten påtager sig et endnu større ansvar, fx for at regulere især unges brug af tobak og alkohol ved at hæve aldersgrænserne for køb af alkohol til 18 år og hæve priserne på tobak.
Den Nationale Sundhedsprofil 2025 har bidrag fra 135.000 danskere, der har svaret på spørgeskemaet ”Hvordan har du det?”.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









