Kommunerne har samlet set afsat lige under 39 mia. kr. til sundhedsområdet i 2026. Det er 1,34 mia. kr. mere end de budgetterede med i 2025, hvilket svarer til en stigning på 3,6 pct.
Stigningen pr. indbyggere lyder på 3,09 pct., og kigger man på tværs af kommunerne, er der nogle kommuner, som ligger langt over eller under den stigning.
Næstved Kommune har den største stigning. Med 6.378 kr. pr. indbygger budgetteret i 2025 og 7.076 kr. i 2026 giver det en stigning på 10,94 pct. Herefter kommer Ærø med en stigning på 7,76 pct. fra 8.335 kr. pr. indbygger i 2025 til 8.982 kr. i 2026.
Aarhus Kommune har en stigning på 6,77 pct. og Vordingborg kommer ind med den fjerde største stigning på 6,38 pct.
I den anden ende er Albertslund, som har et fald fra 7.220 kr. pr. indbygger i 2025 til 6.975 kr. i 2026, som svarer til 3,39 pct. Herefter er Læsø med et fald på 2,44 pct. og Herlev med et fald på 1,85 pct.
Tallene giver kun en indikation om, hvor meget hver kommune har afsat baseret på det samlede antal indbyggere og tager derved ikke højde for, om kommunen har flere eller færre borgere med mere eller mindre omfattende sundhedsproblematikker.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





