NORDJYLLAND: Fra i dag, tirsdag, er de første hjertepiloter klar til at yde livgivende førstehjælp og dermed redde liv i hele Region Nordjylland. Det sker, når vagtcentralen i Aalborg fremadrettet kan rekvirere en af de hjertepiloter, der måtte være tættest på et formodet hjertestop, skriver TV2 Nord.
Projektet fungerer allerede i Region Sjælland, men rykker nu også til Region Nordjylland. Det er et 100 procent danskejet projekt, der går ud på at udstyre erhvervsbiler, kommunale biler og private med en hjertestarter og en førstehjælper. Fordelen ved hjertepiloterne er, at hjertestarteren er i bilen og følges med en kvalificeret førstehjælper, der er uddannet i hjertelungeredning og brugen af hjertestartere. Dermed spares helt afgørende minutter i forhold til at genoplive og redde personer med hjertestop.
- Det er rigtig positivt, at Region Nordjylland har åbnet op for ordningen, som nu betyder, at vi kan rulle ordningen ud i hele regionen og dermed etablere et fintmasket netværk af kvalificerede førstehjælpere, der er udstyret med en professionel hjertestarter, og som er uddannede i at bruge den, fortæller projektleder for Hjertepiloterne Kim Janos Pedersen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.