dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
En politisk aftale om forskningsreserven er torsdag blevet præsenteret på Christiansborg.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Forskningsaftale prioriterer forsvar, men også grøn omstilling og psykiatri

Flertal i Folketinget afsætter over 18 milliarder kroner over fire år til forskning.
6. NOV 2025 9.42

Et tocifret milliardbeløb fordelt over fire år.

Så mange penge bliver der sat af til forskning og innovation i den såkaldte forskningsreserve, som bliver præsenteret på et pressemøde torsdag på Christiansborg.

Som noget nyt bliver der afsat midler for mere end ét år ad gangen, nemlig i fire år fra 2026 til og med 2029.

Ifølge aftalen skyldes det blandt andet, at der er brug for en "styrket strategisk og langsigtet tilgang til Danmarks forsknings- og innovationsindsats".

- Vi har behov for en tilgang, der afspejler den situation, Danmark og Europa befinder sig i. Skarpe hjerner skal have de bedste betingelser for at gøre os klogere på sikkerhed, kritiske teknologier, klima og miljø og sundhed.

- Samtidig skal vi bevare grundlaget for uforudsete videnskabelige gennembrud og støtte risikovillighed og vilde idéer i dansk topforskning – ligesom vi skal blive bedre til at omsætte forskning til innovation, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Aftalen består af to delaftaler, hvor den første har deltagelse af alle Folketingets partier undtagen Borgernes Parti.

Grøn omstilling og psykiatri

Her bliver over 13,5 milliarder kroner fordelt i perioden 2026 til og med 2029, ikke mindst til forskning på forsvarsområdet.

Seks milliarder kroner bliver afsat til forsvarsforskning og kritiske teknologier med fokus på Danmarks sikkerhed.

Der bliver også afsat omkring 2,7 milliarder kroner til at forske i den grønne omstilling.

660 millioner kroner afsættes til psykiatriforskning, blandt andet for at løse udfordringerne med et stigende antal diagnoser.

Den anden delaftale har deltagelse af alle partier undtagen Liberal Alliance og Borgernes Parti. Her bliver der fordelt knap 4,7 milliarder kroner.

Her går omkring 2,3 milliarder kroner til såkaldt "risikovillig topforskning på et solidt fundament".

Universiteterne får to milliarder kroner i perioden frem til 2029 i frie forskningsmidler.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/forskningsaftale-prioriterer-forsvar-men-ogsaa-groen-omstilling-og-psykiatri

GDPR