Bred kritik: Lovforslag forringer hjælp til retspsykiatriske patienter

Mennesker, der er dømt til behandling eller anbringelse i retspsykiatrien på grund af kriminalitet, skal ikke have forsørgelsesydelser som eksempelvis førtidspension. Det mener et flertal i Folketinget, hvor lovforslaget fredag førstebehandles i salen.

Men fratagelsen af ydelserne vil have flere negative konsekvenser, lyder det fra en lang række faglige organisationer, Danske Regioner og Alternativet.

Beskæftigelsesordfører Karin Liltorp (AL) hæfter sig særligt ved, at der for nylig er indgået en psykiatriaftale med fokus på ligestilling mellem psykiske sygdomme og somatiske sygdomme.

Hun mener, at lovforslaget "ligestiller psykiske syge med kriminelle".

- Med den her lov går man et kæmpe, kæmpe skridt i den modsatte retning (af psykiatriaftalen, red.), siger Karin Liltorp.

Kost og logi er betalt

Lovforslaget, der sparer staten 145 millioner kroner årligt, stammer fra en større beskæftigelsesreform fra april. Argumentet fra regeringen samt aftalepartierne Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale er, at de retspsykiatriske patienter får betalt kost og logi.

Derfor skal de ikke modtage førtidspension også. Deres regler skal i stedet "mest muligt ligne" de regler, der gælder for indsatte i fængsler, som det lød i en pressemeddelelse tidligere i oktober.

- Det skriger til himlen, at kriminelle kan spare store summer op af skatteborgernes penge, mens de er indlagt i retspsykiatrien og får kost og logi. Derfor er det godt, at vi får lukket for pengestrømmen til dem, sagde beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

Men det er helt forkert at se det på den måde, lyder kritikken.

I slutningen af september sendte 12 organisationer et fælles brev til Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og folketingsordførere. Organisationerne tæller blandt andre Danske Patienter, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder og Sind.

I brevet lyder det, at lovforslaget vil være "et brud med ønsket om at ligestille psykiatriske og somatiske patienter". Der fremlægges blandt andet en bekymring for, at den begrænsede økonomi hos patienterne "forringer deres behandling", hvor "en stor del er træning i at genoptage et hverdagsliv".

- Det vil sandsynligvis føre til længere indlæggelser og øge risikoen for ny kriminalitet, står der i brevet.

Danske Regioner er bekymret 

Også Danske Regioner har i sit høringssvar til lovforslaget udtrykt en række bekymringer.

Regionerne mener ligeledes, at forslaget kan få konsekvenser for behandlingseffekten og den forebyggende indsats. Lovforslaget kan også risikere at forværre sygdomstilstanden.

Og så køber regionerne ikke argumentet om, at de dømte sparer penge op.

- Regionerne oplever ikke, at retspsykiatriske patienter generelt har uforholdsmæssigt høje rådighedsbeløb under indlæggelse, lyder det.

Regionerne bemærker videre, at lovforslaget vil stille de retspsykiatriske patienter dårligere end indsatte i fængsler.

For i fængslerne kan der tjenes penge ved at arbejde. Dermed er der mulighed for at optjene 3.159 kroner månedligt, hvor de retspsykiatriske patienter med lovforslaget vil få et månedligt rådighedsbeløb på 1.725 kroner til personlige fornødenheder.

I et høringsnotat har Beskæftigelsesministeriet blandt andet svaret på kritikken ved at slå fast, at de retspsykiatriske patienter får "mulighed for at modtage øvrig økonomisk hjælp under indlæggelse" og efter udskrivelse, hvis nogle betingelser er opfyldt.

Lovforslaget vil omfatte 1.600 personer i retspsykiatrien.

/ritzau/