Termokander med sort kaffe, vandglas fyldt med grøntsagsstænger og højskolesangbøgerne lå klar på langborde dækket med hvide duge.
Mens en summen af snak fyldte rummet, tog de inviterede plads i de polstrede stole.
Hver femte dansker lever med en kronisk lidelse som diabetes, gigt, hjertesygdom eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).
På en tidligere højskole i Haslev fik nogle af dem mandag mulighed for at dele deres bekymringer om livet som kroniker med statsminister Mette Frederiksen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M).
En fik blot stukket en pjece i hånden af sin læge, efter at han havde fået diagnosen type-2-diabetes.
En anden har altid et kladdehæfte med under armen for selv at holde styr på sine aftaler i sundhedsvæsnet.
Fortællingerne var mange, da regeringen havde inviteret til borgermøde om bedre hjælp til mennesker med kroniske sygdomme.
Fem målgrupper
Med sundhedsreformen vil regeringen og aftalepartierne give patienter med kroniske sygdomme patientrettigheder.
Inspireret af de såkaldte kræftpakker skal kronikere inden for fem målgrupper have ret til at få en personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge inden for en given tidsfrist.
- Vi hører historier om, at der mangler sammenhæng og systematik.
- Nogle patienter har en oplevelse af, at man bliver projektleder for sin egen sygdom. Og sådan skal det ikke være, sagde statsministeren, da hun bød patienter, pårørende og sundhedspersonale velkommen.
Ved et af de forreste borde sad snart 70-årige Thorvald Thorvaldsen sammen med sin kone.
Han har de seneste 25 år levet med den kroniske lungesygdom KOL, som bliver målgruppen for den første kronikerpakke, der indfases fra 2027.
Thorvald Thorvaldsen har oplevet at blive sendt rundt mellem kommunen, sygehuset og egen læge.
Han har brug for et system, der tager ham i hånden, fortæller han.
- Det med at blive smidt væk og få at vide, at du ikke hører til her, har været det værste.
400.000 danskere med KOL
Thorvald Thorvaldsen har i dag 23 procent af sin lungekapacitet tilbage.
Hver eneste gang han trækker vejret, bliver han mindet om sin sygdom, og det er en svær følgesvend at have med sig.
- Jeg går med døden i hånden hele tiden, siger han.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har cirka 400.000 danskere KOL, men halvdelen af dem ved det ikke.
Ti danskere dør hver dag med lungesygdommen, og det er den enkeltsygdom, der er årsag til flest dødsfald i Danmark.
De praktiserende læger skal fungere som tovholder på de forløb, som kronikerpakkerne skal indeholde.
Men de praktiserende læger har i forvejen mange syge patienter og dermed kort tid til den enkelte, lyder det fra en bekymret borger bagest i lokalet.
- Den største udfordring i almen praksis i dag er mangel på kapacitet, siger sundhedsminister Sophie Løhde.
Flere læger i almen tilbud
Med sundhedsreformen har regeringen en målsætning om mindst 5000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
- Når vi på sigt bliver 40 procent flere praktiserende læger, så vil de opleve at have færre patienter tilknyttet med henblik på at få mere tid til patienterne.
- Det bliver centralt for, at vi kan komme i mål med vores kronikerpakker, siger sundhedsministeren.
Det er forsvarligt at gå i gang med at implementere kronikerpakkerne fra 2027, mener Mette Frederiksen.
- Vi kan ikke vente. De kronikere, vi har mødt i dag, har ikke ti år til at vente på, at vi går i gang. Så vi må tage det lidt hen ad vejen, siger hun.
Der afsættes 130 millioner kroner i 2027 stigende til 550 millioner kroner i 2031. Fra 2034 afsættes 390 millioner årligt til kronikerpakkerne.
Kronikerpakker giver ret til personlig behandlingsplan
- Som led i sundhedsreformen fra 2024 vil regeringen og aftalepartierne indføre såkaldte kronikerpakker.
- Med kronikerpakkerne får patienter inden for fem målgrupper ret til en personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge inden for en given tidsfrist.
- Der udarbejdes i alt fem pakkeforløb, som indfases over en årrække. Forløbene for patienter med KOL og kroniske lænderygsmerter indfases fra 2027, type 2-diabetes fra 2028, hjertesygdom fra 2029 og kompleks multisygdom fra 2031.
- Det er Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde pakkeforløbene med henblik på at bidrage til mere systematik og sammenhængende forløb.
- Med kronikerpakkerne får patienterne også ret til digitale sundhedstilbud.
- Reformen fra 2024 menes at være den største reform af det danske sundhedsvæsen siden 2004. Med reformen reduceres antallet af regioner fra fem til fire.
- Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver til en region under navnet Region Østdanmark. Det skyldes ifølge aftalen, at der er særlige udfordringer med fordelingen af ressourcer på Sjælland og øerne.
Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
