Livet, der venter efter en indlæggelse på intensiv, bliver for mange aldrig, som det var, før de blev syge. Hos halvdelen af patienterne har hjernen lidt overlast, og for hver tredje i en sådan grad, at det svarer til begyndende Alzheimer.
Det viser et nyt studie fra 24 intensivafdelinger, der som det første herhjemme har undersøgt, hvordan patienter klarer sig mentalt efter indlæggelse.
- Vi vidste, at det er hårdt for hjernen at have været så syg, at en indlæggelse på intensiv har været nødvendig. Men det er kommet bag på os, at så mange får så store kognitive vanskeligheder, siger Marie Collet, der er ph.d. og intensivsygeplejerske på Rigshospitalet.
Hjernetræning skal hjælpe
For at sikre at flere udskrives med hjernefærdighederne i behold, vil hospitalet begynde at træne patienternes hjerner under indlæggelsen. Det kan være ved at løse simple sudokuer eller krydsord. For andre kan træningen bestå i, at en pårørende læser op af en bog eller tager avisen med.
- Men det kan også være noget så enkelt som at spørge patienterne, hvor de er og hvilken tid på dagen, det er, siger Marie Collet.
På universitetshospitalet i Aarhus og Sygehus Lillebælt skal sygeplejerskerne også i gang med at understøtte patienternes hjerner. Det sker fra nytår, fortæller professor i sygepleje Pia Dreyer.
Corona viser nødvendigheden
De mange patienter, der var indlagt med covid-19 i foråret, har med tydelighed vist, hvor nødvendigt det er. Nogle lå i respirator i fem uger.
- For alle kan det være traumatiserende at være indlagt på intensiv. Men særligt for covid-patienter, fordi personalet af hensyn til smittefare har udstyr på og ikke må røre dem, siger Pia Dreyer, der er ansat på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Hun fortæller, at det generelt gælder for mange, at de efter indlæggelsen lider af huller i hukommelsen.
- De fortæller os, at de kan sidde på sengen i en time, fordi de har glemt, at de var på vej til at tage tøj på. Vi oplever også, at patienter ved et genbesøg ikke kan genkende deres nærmeste sygeplejerske.
Musikterapi og normal døgnrytme
Blandt de tilbud, som patienterne vil få, er musikterapi og støtte til at bevare døgnrytmen, så de er vågne om dagen og sover om natten.
- Det handler om at træne hjernen, men også om at holde den i ro på de rigtige tidspunkter, siger Pia Dreyer.
På Videnscenter for Demens siger leder og professor Gunhild Waldemar, at opmærksomheden er tiltrængt og nødvendig.
- Der er fokus på fysisk træning, fordi det er velkendt, at muskelkraften svinder ind. Men intensiv behandling påvirker også hjernen, og især for ældre kan det få følger, siger hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
