Voldsomt skadende, dybt krænkende og et alvorligt etisk problem.
En arbejdsgruppe under Etisk Råd har undersøgt forholdene i retspsykiatrien, og på den baggrund langer de særligt ud efter brugen af langvarige bæltefikseringer på landets afdelinger.
I to ekstreme tilfælde har retspsykiatriske patienter - den gruppe, der har begået kriminalitet som følge af en psykisk lidelse - ligget bæltefikseret i 10 og 13 måneder, skriver Etisk Råd i en ny udtalelse på baggrund af gruppens arbejde.
For mange patienter føles det som et decideret overgreb, siger Karen Stæhr. Hun er formand for arbejdsgruppen.
- De bliver isoleret, og det påvirker både dem, de pårørende og medarbejdere, at man bæltefikserer i lange perioder.
Det har også fysiske konsekvenser, fortæller hun. Det kan afstedkomme tab af muskelmasse, liggesår og blodpropper, hvis man er bæltefikseret i for lang tid, siger hun.
- Og det er for mange uværdigt og uetisk, at man på den måde mod patientens vilje spænder dem fast, siger Karen Stæhr.
Etisk Råd finder det 'magtpåliggende' at sikre, at langvarige bæltefikseringer aldrig finder sted i psykiatrien igen.
Antallet af retspsykiatriske patienter er steget
I 2001 var der 1.445 patienter i retspsykiatrien, mens tallet i 2016 var 4246. Det viser en rapport fra 2017 fra Danske Regioner.
Knud Kristensen er formand for Sind, landsforeningen for psykisk sundhed. Han erklærer sig helt enig i, at bæltefiksering er en uetisk metode.
- Og det er i mange tilfælde både i strid med internationale konventioner og dansk lovgivning, så det er både uværdigt og ulovligt, siger han.
Anbefalingen fra Etisk Råd er derfor, at man udvider muligheden for at gøre brug af en aflåst patientstue og oppegående tvangsfiksering som alternativ til langvarige bæltefikseringer.
Oppegående fiksering er en metode, hvor en patient får remme på hænder og fødder, men ikke ligger fastlåst, som tilfældet er med bæltefiksering.
- Det skal selvfølgelig være med patientens medbestemmelse. Men det giver en mulighed for, at man som patient kan bevæge sig frit rundt. Man kan spise selv, og man kan være social med andre mennesker, siger Karen Stæhr.
Kræver lovænding
Som loven er nu, kan man dog ikke bruge disse løsninger. Det siger Tine Wøbbe, ledende chefpsykolog hos Psykiatrisk Center Sct. Hans under Region Hovedstadens Psykiatri.
Hun har mere end 16 års erfaring fra retspsykiatrien og beretter om, at metoderne kun må bruges på sikringsanstalter, som der lige nu findes en af i Danmark med 30 pladser. Her sidder nogle af landets farligste psykisk syge kriminelle.
- Jeg er ikke uenig med dem i, at det er meget uhensigtsmæssigt med lange fikseringer. Vi, der arbejder med det, ønsker at undgå det for alt i verden. Det er nu engang bare sådan, at det ind imellem kan være allersidste udvej og en nødvendighed. Men det iværksættes ikke uigennemtænkt og revurderes hele tiden på daglig basis undervejs, siger Tine Wøbbe.
Knud Kristensen mener, at der bør tænkes i at få flere pladser på sikringsanstalten.
- Jeg mener, det er den optimale løsning, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
