Psykiatrifonden: Det er svært at blive ved med at se så ringe tal

I 2025 blev 16 pct. af børn og unge udredt til tiden i børne- og ungdomspsykiatrien – tallet svinger mellem 8 og 23 pct. på tværs af regionerne.
14. MAR 2026 11.45

I 2025 gik der i gennemsnit 163 dage, før et barn blev udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, viser nye tal fra Sundhedsdatabanken under Sundhedsdatastyrelsen. I 2024 var det 146 dage. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage.

16 pct. blev udredt til tiden – et fald fra 22 pct. i 2024.  

- Det er svært at blive ved med at se så ringe tal. Hver eneste dag er der børn og unge i Danmark, som ikke kommer i skole, som isolerer sig og glider længere væk fra det liv, de havde, lyder reaktionen fra Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en pressemeddelelse. 

Region Midtjylland er bundskraber med en overholdelse på 8 procent, Region Sjælland overholder 14 procent, Region Hovedstaden 18 procent, Region Syddanmark 21 procent, og bedst i landet ser det ud i Region Nordjylland, hvor 23 procent af børnene bliver udredt til tiden. 

Den 1. januar i år fik børn og unge en ny ret til udredning og behandling inden for 60 dage. Det betyder, at udredning skal være gennemført og eventuel behandling sat i gang inden for fristen. 

- Vi håber, at den nye rettighed frigør tid til at få flere igennem. Den rummer også muligheden for at sætte behandling i gang allerede under udredning, siger Marianne Skjold.

De første tal for, hvordan det går med den nye ordning, kommer til juni.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/psykiatrifonden-det-er-svaert-at-blive-ved-med-at-se-saa-ringe-tal

GDPR