
BLÅ BOG: Sofie Carsten Nielsen fik to år som radikal leder
De Radikale skal have en ny politisk leder, da Sofie Carsten Nielsen har trukket sig fra posten på grund af et svagt stemmetal.
Uanset om hun bliver valgt ind eller ej, er hendes mandat for svagt, siger hun på et doorstep onsdag eftermiddag.
Der er ikke tillid til hende, konkluderer Sofie Carsten Nielsen, der dermed fik godt to år som politisk leder for partiet.
* Navn: Sofie Carsten Nielsen.
* Alder: 47 år.
* Født: 24. maj 1975 i Birkerød.
* Datter af: Jens Carsten Nielsen og Kirsten Carsten Nielsen.
* Uddannelse:
2000-2001: Master i europæisk politik og administration, Europakollegiet i Brügge, Belgien.
1995-2002: Kandidatgrad i statskundskab (cand.scient.pol.) fra Københavns Universitet.
* Politisk karriere:
2020-2022: Politisk leder for Radikale Venstres folketingsgruppe.
2019: Politisk ordfører og finansordfører.
2015-2020: Næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe.
2014-2015: Uddannelses- og forskningsminister.
2012-2014: Formand for Radikale Venstres folketingsgruppe.
2012-2014: Formand for Finansudvalget i Folketinget.
2011-2012: Næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe.
2011-: Medlem af Folketinget.
* Beskæftigelse:
2010-2011: Politisk chef i IDA, der er ingeniørernes fagforening.
2004-2009: Souschef i Ligestillingsministeriet.
2002-2004: Politisk konsulent i Europa-Parlamentet.
* Civilstand: Gift med Rasmus Dalsgaard, som hun har børnene Gustav og Villads med.
Kilder: Folketinget.
/ritzau/