I Middelfart rykker akutsygeplejen tættere på borgerne.
Med projektet ’Bliv trygt hjemme’ behandles ældre i eget hjem fremfor på hospitalet - et samarbejde mellem kommune, praktiserende læger og regionen, der forebygger unødvendige indlæggelser.
Det indebærer bl.a., at akutsygeplejerskerne nu er trænet i at bruge et såkaldt POCT-apparat, der hurtigt måler bl.a. blodprocent, blodsukker og infektionsniveau direkte i borgerens hjem.
Selvom det er lykkedes at nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser med 30 pct. i Middelfart, er det langt fra tilfældet alle steder. Hver år er der i Danmark årligt omkring 65.000 sygehusophold, der kunne være forebygget, vurderer Danske Regioner i en pressemeddelelse.
I dag er akutsygeplejen forskellig i kommunerne, men med sundhedsreformen vil akutsygeplejen komme under de 17 sundhedsråd, der får repræsentanter fra kommuner og regioner. Og det vil give bedre mulighed for at styrke samarbejdet på tværs af fagligheder, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner:
- Det kommer de ældre og svagelige borgere til gode, når vi styrker det samlede patientforløb, så patienterne ikke bliver klemt i overgange imellem sektorer. Vi får et mere nært sundhedsvæsen, hvor samarbejdet mellem fx akutsygeplejersker, praktiserende læger og hospitaler bliver styrket i alle dele af landet. ’Bliv trygt hjemme’ er et rigtigt godt projekt, der kan være inspiration for andre.
Bliv trygt hjemme
- Bliv trygt hjemme er et samarbejde mellem akutsygeplejen i Middelfart, praktiserende læger og Region Syddanmark om at forebygge unødvendige genindlæggelser.
- Akutsygeplejersker er blevet uddannet i at bruge et såkaldt POCT-apparat (Point of Care Testing), som inden for få minutter kan måle og give svar på blodprocent, blodsukker, infektions- og væsketal.
- I 2024 og 2023 har Bliv trygt hjemme foretaget 400 vurderinger, og i cirka 30 pct. af tilfældene har det forebygget en indlæggelse på et sygehus ifølge egne tal.
- Årligt er der på landsplan cirka 65.000 forebyggelige sygehusophold jf. data fra Sundhedsdatastyrelsen.
- Bliv trygt hjemme blev startet op som projekt i efteråret 2022. Det har fået initiativprisen Den gyldne tråd fra fagmediet Kommunal Sundhed.
Kilde: Danske Regioner
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.