dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

OUH har succes med færre medicinske igangsættelser

KORT NYT
20. OKT 2025 13.23

Fødeafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) har reduceret brugen af medicinen Angusta markant ved igangsættelser af fødsler. Hvor lægemidlet tidligere blev brugt ved halvdelen af alle igangsættelser, bruges det nu kun i omkring fem procent af tilfældene. I stedet prikker man hul på fosterhinden eller bruger ballonkateter, hvilket har givet en besparelse på en halv mio. kr. uden ændringer i patienttilfredshed, fødslens varighed eller antallet af kejsersnit, skriver Dagens Medicin.

- Det er vigtigt at sige, at vi har været meget glade for at bruge Angusta, og vi har haft stor succes med det. Men medicinen er meget dyr, og eftersom vi stod overfor et sparekrav var det værd at overveje, om vi kunne opnå samme succes uden medicinen, siger Lise Lotte Torvin Andersen, ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D på OUH.

Den nye tilgang betyder også, at færre kvinder behøver at blive indlagt under igangsættelsen. Metoden har vakt interesse på andre fødeafdelinger, og OUH deler nu erfaringer og data med kolleger i hele landet. Samtidig viser de seneste tal, at andelen af kejsersnit blandt igangsatte fødsler er faldet fra 24 procent sidste år til 19 procent i år.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/ouh-har-succes-med-faerre-medicinske-igangsaettelser

GDPR