
Flere eksperter advarer om, at danske hospitaler er sårbare over for både kriser og hybride angreb. Det skyldes blandt andet, at hospitalerne er åbne for alle og dermed lette at få adgang til, skriver DR. Ifølge forsker i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg kan både strømforsyning, it-systemer og medicinbeholdninger udgøre oplagte, sårbare mål – og i værste fald kan lægge driften på et dansk hospital ned.
Han bliver bakket op af professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, der peger på, at hospitalerne er attraktive mål for hackere, fordi et angreb hurtigt kan ramme både drift og patientdata. "Hospitalerne er guf for hackere, fordi det vil gøre ondt, hvis vi bliver ramt, og fordi man ligger inde med utrolig meget persondata," siger han.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) erkender, at risikobilledet er blevet mere alvorligt. Hun fremhæver, at regeringen har afsat 500 mio. kr. til at styrke sundhedsvæsenets beredskab, og at regeringen fortsat vil have et stort fokus på beredskabsplanerne i sundhedsvæsnet.
Det er langt fra første gang at sundhedshusenes sikkerhed kommer under lup.
Center for Cybersikkerhed vurderede i maj 2024, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod den danske sundhedssektor er meget høj.
Og så sendt som i januar 2025 stillede Rigsrevisonen skarpt på selvsamme. På baggrund af deres undersøgelse fandt statsrevisorerne, at regionernes beskyttelse af sundhedsdata ikke er helt tilfredsstillende, og at "alle regioner kan forbedre deres beskyttelse".
"Regionerne har generelt gjort en indsats for at forhindre, at hackere opnår adgang til sundhedsdata, men har ikke gjort nok for at begrænse skaderne af cyberangreb i de tilfælde, hvor hackere er lykkedes med at opnå adgang til sundhedsdata. Konsekvensen er, at hackere har lettere ved at sprede deres angreb og potentielt sætte større dele af hospitalsvæsenet ud af drift," lød det bl.a. i statsrevisorenes beretning.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.