
SJÆLLAND: Et nyt dialyseafsnit har netop slået dørene op på Næstved Sygehus. Og det er godt nyt for borgere fra Næstved og omegn, der nu kan modtage behandling tættere på bopælen.
Det glæder regionsrådsmedlem Kirsten Devantier (V), der som 2. næstformand for regionsrådet holdt tale ved indvielsen:
- Jeg er glad for, at vi kan gøre livet nemmere for de borgere, der er afhængige af dialyse, lød det. Hun fortsatte:
- Når man er nyresyg og har brug for dialyse, skal man have renset sit blod flere gange om ugen. Det tager mange timer hver gang. Hvis man også skal ud på en lang køretur både før og efter dialysen – så er der ikke mange kræfter tilbage den dag.
Et længerevarende ønske
Det er Holbæk Sygehus' afdeling for nyresygdomme, der har ansvaret for den nye dialyse-satellit i Næstved. Og afdelingen er længe ventet. Det har nemlig været et stort ønske at få dialysebehandlingen til Næstved gennem flere år.
Med indvielsen af den nye afdeling er regionen tilsvarende kommet i mål med dens dialyseplan, hvilket betyder, at borgere kan komme i dialysebehandling i Holbæk, Slagelse, Roskilde, Køge, Nykøbing F. og nu også Næstved.
Kirsten Devantier ser det nye dialyse-tilbud på Næstved Sygehus som et af mange nye skridt mod flere nære sundhedstilbud.
- Regionsrådet og jeg har et særligt fokus på at rykke flere sundhedstilbud tættere på borgerne. Regionen og kommunen drøfter aktuelt en fælles vision om at samle endnu flere nære sundhedstilbud her på sygehuset under overskriften "Sundhedsby Næstved", siger hun.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.