De danske hjerter har det på mange måder bedre end længe set.
Antallet af hjerte-kar-lidelser som hjertesvigt, blodpropper i hjertet og slagtilfælde er i tilbagegang.
De er dog til dels blevet afløst af andre lidelser, herunder arterieflimren – eller hjerteflimmer, som det kaldes i folkemunde.
Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der typisk medfører åndenød, hjertebanken, svimmelhed og brystsmerter.
En ny undersøgelse foretaget ved Aalborg Universitet viser, at 175.000 danskere levede med sygdommen i 2022.
Det ventes samtidig, at antallet vil stige med 56 procent til 274.000 frem mod 2040.
- Vi er blevet bedre til at behandle mange af de hjertesygdomme, som tidligere var livstruende. Som konsekvens lever en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter.
- Samtidig ser vi desværre flere med risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og diabetes, og det er i sig selv en udvikling, der er bekymrende, siger Nicklas Vinter, der er førsteforfatter på studiet og ansat ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet.
Det ventes, at arterieflimren fremover vil blive den mest udbredte hjertekarsygdom.
En person med sygdommen mister i gennemsnit to år af sin forventede levetid.
Undersøgelsen advarer også mod et øget pres på sundhedsvæsnet, fordi flere patienter med hjerteflimmer vil betyde, at der vil blive behov for flere kontrolbesøg og behandlinger på hospitalerne.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









