SJÆLLAND: Fremover får Region Sjællands dialysepatienter mulighed for at komme i dialyse på alle regionens hospitaler. Det oplyser regionen, der i går, mandag, har vedtaget en plan for området.
Den indebærer også, at mulighederne for hjemme- og feriedialyse bliver forbedret, da området ifølge Annemarie Knigge (S), formand for Udvalget for Sygehusenes Behandlingstilbud, har været underdimensioneret i en årrække.
Udover de lokale tilbud sikrer planen kapaciteten til at håndtere den fortsatte stigning i antallet af patienter med behov for dialyse i perioden 2021-2025. Dialyseområdet tilføres 6,5 mio. kr. i 2021 stigende til knap 34 mio. kr. i 2025. Det oplyser regionen. Der er ca. 500 patienter i regionen med en kronisk sygdom, der kræver dialysebehandling.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.