Sådan skalerer kommunerne sammen

Skalering er svært, konstaterer Joachim Daus-Petersen, der er tekno-antropolog og konsulent ved KL. 

I regi af kommunernes skaleringssamarbejde forsøger KL med økonomisk støtte fra staten at hjælpe kommunerne med at udbrede og skabe værdi med en eller flere af fire løsninger: Skærmbesøg, digital træning, datadrevet ruteplanlægning og datadrevet vagtplanlægning.

Samarbejdet kører decentralt i fire forskellige spor, hvor kommuner er inviteret ind som skaleringsledere. 

Undgå at gentage andres fejl

Viborg Kommune er skaleringsleder for det jyske fællesskab for skærmbesøg. Her gik man allerede i gang i 2012, så man har både prøvet alle de dumme ting såvel som gode, fortæller Peter Andreas Killemose Bahnsen, digitaliseringskonsulent i Social, Sundhed & Omsorg. 

Hans forhåbning er bl.a., at deltagerkommunerne efter projektperiodens udløb er kommet tættere på deres mål og undgår at gentage andres fejl, og at det er lykkedes at skabe et fortroligt og ærligt fællesskab, som lever videre.

Den overordnede idé er, at de deltagende kommuner i hvert fælleskab kan dele erfaringer og løfte hinanden op – også selvom de har forskellige vilkår, kultur og organisering.

I Viborg har man indtil videre afholdt hilse-på møder, workshops om gevinster og organisering, online netværksmøder, og webinar om nærledelse med deltagelse af ledere fra flere niveauer. 

Og netop ledelse er afgørende for at skabe mening ude hos den enkelte medarbejder, fortæller Peter Andreas Killemose Bahnsen. 

- Det er lederen, der skal sikre engagement og fremdrift, siger han.

Et skridt i en ensartet retning

Deltagerkommunerne består både af kommuner, som gerne vil i gang med en given teknologi, eller som måske har været i gang, men er stoppet igen, fordi noget gik galt.

29 kommuner deltager i skaleringsfælleskaber om skærmbesøg, 26 om digital træning og 32 om datadrevet ruteplanlægning. Teknologien til datadrevet vagtplanlægning er endnu så umoden, at man først forventer at starte skaleringssamarbejder op omkring den senere på året.

Målet er ikke at standardisere måden, kommunerne arbejder med teknologierne på, det er man ikke meget for i KL, fortæller Joachim Daus-Petersen. Det handler om at få de gode erfaringer og teknologier ud til flere. 

- Det er det, vi på en forsigtig måde forsøger på ved at overlade det til skaleringsfælleskaber, siger han.

Og måske gør det, at man alligevel kommer et skridt i retning af noget mere standardiseret eller ensartet. 

Langt, sejt træk

Han understreger, at det er et langt, sejt træk at få implementeret teknologierne, og at de halvandet år, som skaleringsfællesskaberne arbejder med, formentlig ikke er nok. 

- Det kræver meget arbejde at få implementeret teknologi ind i en presset hverdag, hvor dem, der mangler hænder, også er dem, der skal tage imod teknologien, siger han.

Og selvom der ikke formelt er nogen forpligtelser mellem kommunerne, når samarbejdet ophører, håber han også, at de fortsætter med at samarbejde. 

- Det kan give en følelse af at være forpligtet, at være i et fællesskab. Når man kan se, at andre rykker, så skal man også selv rykke, siger han og bemærker, at det også kan være med til at holde lederne til ilden, når de kan se, at nabokommunen kører på.