Danske Regioner:
Praktikken på professionsuddannelserne kræver investeringer

Regionerne spiller en stor og en vigtig rolle i uddannelsen af nye medarbejdere til sundhedsvæsnet. Det er imidlertid ikke en rolle, som de bliver kompenseret for.

Det er i hvert fald meldingen fra Danske Regioner.

I forrige uge indgik regeringen og en bred vifte af partier en aftale om en reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelserne. Her blev der afsat midler til at styrke praktikstederne, herunder praktikvejledere. Mere præcist er der tale om 30 mio. kroner i 2027, 70 mio. kroner i 2028-30 og derefter varigt 50 mio. kroner om året.

- Det er positivt, at det specifikt i reformen bliver understreget, at praktikstederne i regionerne og kommunerne spiller en meget vigtig rolle som meduddannere. Og vi hilser det meget velkomment, at der nu sættes midler af til at styrke de konkrete initiativer, som Folketingets partier gerne vil fokusere på, siger Bo Libergren (V), næstformand i Regionernes Løn - og Praksisudvalg. 

- Men uddannelsesopgaven skal ses bredere.

Selvom det er et skridt i den rigtige retning, understreger Danske Regioner, at den økonomiske byrde for praktikken er større, især i sundhedsvæsenet med 25.000 praktikanter årligt.

Derfor vil Danske Regioner kræve yderligere midler til praktikken i forhandlingerne om regionernes budget for 2026.

- Vi prioriterer det højt at skabe gode uddannelsesmiljøer. Praktikken er vigtig i forhold til at sikre kvaliteten og reducere frafaldet. Men sygehusafdelingerne bliver mere og mere pressede. Det, vi ser over hele linjen, er at der bliver flere og flere studerende og elever, siger Bo Libergren. 

ap