
For de fleste er det en stor livsomvæltning at sætte et barn i verden, og for en del sårbare fædre kan det være svært at få samme hjælp som sårbare mødre i sundhedsvæsnet.
Det viser en undersøgelse fra foreningen Forum for Mænds Sundhed, hvor både fagpersoner og fædre, der har været i behandling, har deltaget.
- Der kan være situationer, hvor både moren og faderen har nogle vanskeligheder, hvor der er et tilbud til moren, men ikke til faderen, siger Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet.
Behovet for målrettede tilbud stiger ifølge forskningslederen, fordi flere mænd holder længere barselsorlov.
At være sårbar far kan for eksempel betyde, at man har en fødselsdepression, at man selv har haft en svær opvækst og derfor mangler forældrekompetencer, eller at man bliver far til et for tidligt født eller sygt barn.
Kvinden er i "naturligt centrum"
I undersøgelsen har 241 fagpersoner fordelt på alle fem regioner deltaget. 39 procent af fagpersonerne svarer, at de ikke har tilbud særligt rettet mod fædre. 91 procent er ellers meget enige eller enige i, at det er vigtigt med sådanne tilbud. Samtidig indgår interview med 10 sårbare fædre.
- Mange af dem fortæller, at de ikke oplever at blive inkluderet, og at sundhedspersonalet ikke henvender sig til dem, siger Svend Aage Madsen.
Flere af fædrene oplever samtidig, at hospitalsvæsnet er indrettet til mor - for eksempel kan der mangle en stol til faderen ved en konsultation og en seng, hvis barnet skal indlægges.
Svend Aage Madsen medgiver, at kvinden naturligt er i centrum, når det handler om graviditet og fødsel, eftersom hun bærer barnet.
- Men begge bliver forældre i samme øjeblik.
- Så vi er nødt til at sige, at det er ni måneders graviditet og en fødsel, men så er der altså 60 år, der ligger fremefter, hvor man skal være sammen i et forældreskab, som virkelig er den centrale del i børns liv, siger han.
Kan påvirke far-barn-relation
Konsekvensen kan være, at der ikke opstår en god far-barn-relation.
- At faderen siger, "Det kan jeg ikke finde ud af, og der er ingen der forstår mig, så jeg holder mig væk". Så kommer han ikke på banen, og det er jo ligesom det, det går ud på med barslen, siger Svend Aage Madsen.
Han fortæller, at op mod ti procent af nybagte forældre ifølge forskning rammes af en fødselsdepression. Men en tidligere undersøgelse viser, at 42 procent af landets kommuner ikke har tilbud til fædre med fødselsdepression. Kun 15 procent af kommunerne har ikke tilbud til mødrene.
Susanne Rank Lücke, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, kan godt genkende problemstillingen.
Men der er også nogle kommuner, hvor man har forsøgt sig med tilbud til far på barsel, men hvor der ikke er tilslutning, fortæller hun.
Ifølge Susanne Rank Lücke har sundhedsplejerskerne generelt stort fokus på at inddrage faderen, når de besøger hjemmet. Men en hel kultur skal ændres.
- Lige nu har vi for eksempel kun én mandlig sundhedsplejerske uddannet i Danmark.
- Barslen er blevet set som "en mor-barn-boble". Men det er det bare ikke mere. Heldigvis kan man sige, fordi der er mange fædre, der virkelig nyder deres barsel og får en helt anden kontakt med deres barn, siger hun.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.