Realitystjernen Sidney Lee er død - han blev 43 år
16. MAJ 2022 16.18
TV-kendissen, der går under det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, er død.
Sidney Lee, der var en af Danmarks første og mest kendte realitystjerner, er død. Det bekræfter hans familie over for Ekstra Bladet.
- Vi er i stor sorg, fortæller familien til Ekstra Bladet.
Den ønsker ikke at oplyse yderligere om dødsfaldet.
TV-kendissen, der gik under det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, blev 43 år gammel.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var politiet til stede, da han mistede livet.
/ritzau/