SYDDANMARK: Flere opgaver skal rykkes ud til speciallægepraksisser og praktiserende læger fra sygehusene. Derfor er Region Syddanmark som en del af budgettet 2019 klar med en bevilling på 13,7 mio. kr., der skal styrke behandlingsmulighederne inden for seks lægelige specialer. Det oplyser regionen.
Udover øget kapacitet med flere praksisser, skal ventetiderne på de eksisterende også nedbringes med bevillingen.
En arbejdsgruppe har udarbejdet nye visitationsregler, som gør det nemmere at gennemskue, hvornår patienten skal behandles hos egen læge, en praktiserende speciallæge eller på et sygehus
- Vi vil gerne give syddanskerne en mere finmasket lægedækning, så man nemmere kan komme i ambulant behandling eller til kontrol i sit nærområde. Derfor skruer vi op nu op for den samlede kapacitet i forhold til de praktiserende speciallæger, så de kan tage imod flere patienter. Samtidig forventer vi, at de nye visitationsregler vil føre til, at mere foregår hos egen læge, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
Kapacitetsudvidelsen sker enten ved, at der oprettes flere ydernumre inden for specialet, at nuværende deltidsydernumre opnormeres til fuldtidsydernumre eller at der skal indgås nye aftaler med praktiserende speciallæger, som vil føre til, at de kan tage imod flere patienter.
De seks specialområder gælder: dermatologi (hudsygdomme), gynækologi (kvindesygdomme), neuromedicin (sygdomme i nervesystemet), ortopædkirurgi (sygdomme i led, knogler, muskler), kirurgi (fx fordøjelsessystemet, åreknuder, urinveje) og øre-næse-hals-området.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.