Opførslen af danske supersygehuse overholder budgetterne. Det konkluderer dagbladet Information efter at have talt med flere eksperter. Overholdelsen skyldes stram styring og risikopuljer, der har forhindret store budgetskred. Det er ifølge eksperterne lykkedes at bygge stort og komplekst samtidig med, at byggerierne holder sig inden for budgettet i sidste ende, som for ti år siden fik afsat 40 mia. kr., der gik til 16 nye byggerier. Herunder tre splinternye i Gødstrup ved Herning, i Nordsjælland og Odense Universitetshospital.
For at overholde budgetterne oprettede Rigsrevisionen et kontor i Sundhedsministeriet med det formål at følge byggeriernes økonomi igennem kvartalsrapporter og afsatte penge i risikopuljer til hvert sygehusprojekt, som skulle dække uforudsete udgifter. Selvom pengene er opbrugt i nogle af byggerierne og flere har måttet skære for at undgå budgetoverskridelser, har puljerne været med til at undgå meget store skandaler, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring:
- Kombinationen af, at man har været forudseende og dygtig til at få indført en avanceret og moderne og effektiv form for risikostyring, som vi ikke tidligere har prøvet før, men som virker super godt - og så det institutionelle setup, som gør, at vi har separate regioner adskildt fra staten, der har fået til opgave at løse opgaven - har været med til, at det ikke er gået mere galt, siger Per Nikolaj Bukh til Information.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.