MIDTJYLLAND: Endnu en sag om underbetaling af udenlandske arbejdere er lokaliseret ved byggeriet af det nye supersygehus i Gødstrup. Denne gang gælder det for lav eller slet ingen indbetaling til pensionsordning, og overarbejde og arbejde på søgnehelligdag er heller ikke afregnet korrekt, skriver Fagbladet 3F.
Den pågældende virksomhed er AC Gulve i Hanstholm, der nu har indgået forlig og skal betale 400.000 kr. i bod til 3F. Sagen er endnu en i en række af lignende sager med andre virksomheder, og yderligere to sager er på vej til faglig voldgift.
- Jeg ved ikke, hvor bevidste overtrædelserne er. Der har været rod. Men efter boden regner vi med, at de nu retter op på forholdene, siger næstformand Jørgen Nielsen fra 3F Midtjylland om den seneste sag.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.