Når flere sundhedsopgaver rykkes fra sygehuse ud i kommunerne, skal patienterne kunne regne med, at de får behandling af samme kvalitet, uanset hvor de bor. Det er filosofien i en kvalitetsplan, som regeringen foreslår i sit nye udspil til sundhedsreform. KL og Danske Regioner har tidligere foreslået en sådan kvalitetsplan.
I planen skal Sundhedsstyrelsen formulere rammer for kommunernes indsats på forskellige måder. Der bliver tale om en blanding af krav og anbefalinger, fremgår det, og det kan fx være i forhold til kompetencer, udstyr, samarbejde og instrumenter.
Med ens kvalitet overalt er det ambitionen, at flere af de løbende kontroller og ambulante besøg, som i dag foregår på sygehusene, på længere sigt kan håndteres i kommuner, nærhospitaler, almen praksis og i borgernes eget hjem. Hvor det er relevant, skal det ske i samarbejde med specialisterne på sygehuset, og det skal de nye sundhedsklynger understøtte.
Først akutfunktioner
Regeringen lægger op til, at det første fokusområde bliver de kommunale akutfunktioner, dvs. indsatsen for især ældre medicinske patienter, der fx har et komplekst pleje- og behandlingsbehov efter udskrivning fra sygehus.
Dernæst kommer et løft af indsatser for borgere med kroniske lidelser såsom KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og muskel-skelet-lidelser. Det kan fx være i forhold til træning, kostomlægning og patientuddannelse, der giver mulighed for at håndtere egen sygdom.
Sundhedsstyrelsen har allerede udarbejdet kvalitetskrav og -anbefalinger for de kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen i 2017. Her er bl.a. krav om:
- at akutfunktionerne skal kunne behandle lægehenviste patienter, der efter udskrivningen fra sygehuset fortsat har komplekse pleje- eller behandlingsbehov
- at personalet skal kunne tage blodprøver til måling af infektionstal og pasning af dræn
- at opgaverne bl.a. varetages af erfarne, autoriserede sygeplejersker med mindst to års relevant fuldtidserfaring.
Disse krav skal revideres som det første skridt i kvalitetsplanen, og det vil ske i dialog med kommuner, regioner, faglige organisationer, patientforeninger osv.
Som næste skridt lægger regeringen op til, at der i 2023 følger anbefalinger og krav for borgere med kroniske lidelser.
Bliver del af økonomiforhandlinger
Hvilke opgaver, der senere skal overgå fra sygehuse til kommuner, og hvad rækkefølgen skal være, skal løbende vurderes og drøftes, ikke mindst under de årlige forhandlinger med kommuner og regioner om økonomiaftalerne.
Desuden vil regeringen nedsætte et såkaldt interessentforum med bl.a. patientforeninger til at følge arbejdet. For hvert område vil Sundhedsstyrelsen få til opgave at lave de konkrete nye krav og anbefalinger.
Ifølge Danske Regioner haster det at få lavet en kvalitetsplan, og man havde gerne set den favne bredere.
- Hvis en kvalitetsplan rigtig skal gøre en forskel, så mener jeg, at den også skal sørge for ensartede standarder på nogle af de opgaver, som kommunerne allerede i dag har på sundhedsområdet. Jeg tænker især på ældreområdet og i forbindelse med mennesker med psykisk sygdom, siger formanden, Stephanie Lose (V).
De nye nærhospitaler er blot ét element i regeringens sundhedsudspil. Forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget begynder på mandag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
