MIDTJYLLAND: Hospitalsledelsen på AUH meddelte torsdag, at cheflæge Birgitte Jul Kiil fra plastik- og brystkirurgisk afdeling er blevet afskediget. Det skriver Dagens Medicin.
Afskedigelsen følger et forløb, hvor en bekymringsskrivelse i oktober og en ekstern konsulentrapport førte til, at Birgitte Jul Kiil i december blev hjemsendt uden varsel med henblik på afskedigelse. Afskedigelsen begrundes ifølge mediet med, at ledelsen vurderer, at hun ikke i tilstrækkelig grad har håndteret afdelingens kapacitets- og arbejdsmiljøproblemer.
Dagens Medicin oplyser, at de prøver at få en kommentar fra Birgitte Jul Kiil og fra hospitalsledelsen.
Som Dagens Medicin skrev onsdag, har afskedigelsen fået flere speciallæger til at overveje deres fremtid i afdelingen. Lægegruppen advarer samtidig imod, at beslutningen kan true den kliniske drift, kræftpakker og højt specialiserede funktioner – med mulige konsekvenser for patientsikkerhed, forskning, uddannelse og regionens samlede kapacitet.
Den lægefaglige direktør på AUH Michael Braüner Schmidt anerkendte presset, men fastholdt: "Vi kan fortsat leve op til at levere højt specialiserede kirurgiske funktioner". Man forventer at opslå flere speciallægestillinger i denne uge.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











