Otte projekter rundt omkring i landet får midler til at forske i og udvikle immunterapi, så flere kræftpatienter kan få gavn af behandlingen. Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller, oplyser Sundhedsministeriet.
- Der er potentialer for at udbrede behandlingen til andre kræftformer og blive bedre til at målrette den til dem, der kan få nytte af den. Det er områder, vi stadig mangler viden om, selvom der foregår meget forskning inden for immunterapi, og det skal forskningsprojekterne på forskellig vis gøre os klogere på, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
De otte projekter, som får støtte denne gang, er geografisk fordelt i hele landet. Der er tale om projekter inden for forskellige kræftformer som lungekræft og blærekræft, og projekter som kan være med til at udvikle og forbedre behandlingen og målrette behandlingen til patienter, der kan få gavn af immunterapi. To af projekterne bliver videreført fra første ansøgningsrunde.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.