dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Skimmelsvamp på Bispebjerg-afdeling gav ansatte gener

HOVEDSTADEN: Efter to måneders problemer med regnvand ind på geriatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital og efterfølgende skimmelsvamp er patienterne nu blevet flyttet til et andet sted på hospitalet, skriver Berlingske. Fugtproblemerne opstod i november, og i fem stuer har fund af skimmelsvamp overskredet de acceptable niveuer. 

Der er ikke tegn på, at patienter på de vandskadede stuer har fået infektioner fra bygningen, men ansatte fremhæver over for avisen, at de selv har gener fra at arbejde på et sted med massiv skimmelvækst bag tapeterne. Hospitalsdirektør Kristian Antonsen siger, at der har været tre henvendelser til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.

- Vi har tilbudt de ansatte en konsultation hos vores arbejds- og miljømedicinske afdeling. Almindeligt sunde og raske mennesker kan få symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed eller i sjældne tilfælde forstærke en allerede eksisterende allergi. Men det vil være midlertidigt, og det stopper igen, når eksponeringen forsvinder, siger han. De fem ramte stuer bliver nu renoveret.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.