SJÆLLAND: Sjællands Universitetshospital (SUH) runder 4.000 robotkirurgiske operationer, skriver Dagens Medicin, der også kan fortælle, at det særligt er den robotassisterede brokkirurgi, der har resulteret i de mange robotassisterede operationer. Men robotterne giver også en hjælpende hånd med hos mange andre specialer - herunder bl.a. mave-tarmkirurgi, urinvejskirurgi og gynækologisk kirurgi. Og fordelene er angiveligt ikke til at overse:
- De giver mindre invasive operationer, og det betyder i sidste ende kortere indlæggelsestid, færre genindlæggelser, og så tyder det på, at robotkirurgi også giver færre sårkomplikationer, som så resulterer i færre reoperationer for netop sårkomplikationer, udtaler kirurg på Køge Universitetshospital og speciallæge i kirurgi med subspeciale og ph.d. i brokkirurgi Mette Willaume til mediet.
Robotterne er ikke i sig selv nye. Faktisk har de været en del af SUH siden 2013. Men det er nyt, at hospitalet er begyndt at bruge dem ifm. brokkirurgi.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.