Sidste uges strømafbrydelser i Portugal og Spanien har været en øjenåbner for Danske Regioner, der nu kalder på et markant løft af sundhedsvæsenets beredskab. Det skriver Jyllands-Posten.
- Sundhedsvæsenet er en meget kritisk del af det samlede beredskab. Derfor bliver regeringen nødt til at interessere sig for, hvad det koster, hvis vi skal have et øget beredskabsniveau, siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), til mediet. Ifølge Danske Regioner vil det danske sundhedsvæsen nemlig blive udfordret under en krise. Organisationen mener bl.a., at der er behov for at øge beredskabskapaciteten i forhold til energi, men også til at lagre udstyr og lægemiddelforsyninger.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) oplyser i et skriftligt svar til mediet, at hun også finder det "helt afgørende, at vi har et robust beredskab i sundhedsvæsenet, så vi står bedst muligt rustet til at imødegå trusler udefra." Hun kalder opgaven et fælles ansvar og drøfter gerne med regionerne, "hvordan vi i højere grad kan sikre os mod eksempelvis cyberangreb og strømafbrydelser."
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.