dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Region Syddanmark har måtte droppe mange værnemidler pga dårlig kvalitet.
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Region skrotter 21.468.000 masker og mundbind

Coronatiden har givet voldsom efterspørgsel på værnemidler, og mange har ikke haft den nødvendige kvalitet.
9. JUL 2021 10.00

SYDDANMARK: 21.468.000. Så mange masker og mundbind har Region Syddanmark kasseret, siden corona for alvor ramte Danmark sidste år. I alt har regionen ophævet 15 ordrer - heraf to på over tre millioner styk hver.

Værnemidlerne er primært indkøbt til Region Syddanmarks sygehuse, hvor de har skullet forhindre smittespredning blandt patienter, besøgende og medarbejdere. Det oplyser regionens koncerndirektør Kurt Espersen til TV SYD.

- Det er et voldsomt antal, vi har været nødt til at kassere, fordi vores test har vist, at de ikke var gode nok. Det skal ses i lyset af et voksende behov for værnemidler under coronatiden og dermed en kraftigt øget efterspørgsel. Vi har dog hele tiden kunnet få nye leverancer af værnemidler, enten fra de samme leverandører eller fra andre firmaer, siger Kurt Espersen.

Kvaliteten ikke i orden

Region Syddanmark har ikke tjekket alle kasser med værnemidler, men har gennem stikprøver opdaget, at kvaliteten ofte ikke var i orden.

Mundbind og masker skal være så gode, at der ikke kan gå host, nys og blod gennem dem, for eksempel når læger og sygeplejersker bærer dem ved operationer og behandlinger.

I tre tilfælde annullerede man ordrer på over tre millioner værnemidler hver. Regionen har ikke selv destrueret de ubrugelige ordrer, men har fået leverandørerne til at afhente dem på regionens fjernlager, som du kan se et billede af øverst i artiklen.

Desuden har regionen forlangt at få købesummen tilbagebetalt for de ordrer, der allerede var betalt.

Det lykkes i de fleste tilfælde, men der er enkelte tvister. Regionen har stævnet to leverandører for manglende tilbagebetaling, og der er forligsforhandlinger om en tredje ordre.

Desuden har to leverandører afvist af anerkende ophævelsen. Den ene har stævnet regionen, mens der forhandles med den anden.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-skrotter-21-468-000-masker-og-mundbind

GDPR