Med finanslovsaftalen for 2024 blev der afsat en pulje på 273,3 mio. kr. i 2024-2027, der kunne søges af regionerne.
Muligheden for at søge opstod tilbage i april, hvor regeringen og partierne bag aftalen offentliggjorde Sundhedsstyrelsens pulje.
Puljen blev udmøntet den 12. november 2024, og de tildelte midler udbetales årligt til og med 2027. Fra 2028 udmøntes midlerne via bloktilskuddet til regionerne. Alle fem regioner har søgt om og modtaget midler til et styrket akutberedskab.
Region Sjælland modtager godt 32 mio. kr., og en del af midlerne går til ansættelse af flere voksenelever som ambulancebehandlere. Det oplyser regionen.
- Voksenelever er en vigtig løsning for at sikre robuste akutberedskaber i områder, hvor det kan være svært at fastholde personale. De har ofte stærkere lokale rødder og bliver boende efter uddannelse, siger Jens Ravn, der er formand for udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland.
Voksenelev-projektet er ét af i alt fire initiativer, som Region Sjælland nu får midler til at gennemføre.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.